Overgangsalderen er tiden omkring din sidste menstruation. Altså både årene før og årene efter din sidste menstruation.
Den almindelige forståelse er, at du er i overgangsalderen, når du begynder at få uregelmæssige menstruationer. Men du kan sagtens kan være i overgangsalderen, selvom du har regelmæssige blødninger – for allerede 5-10 år før din sidste menstruation, begynder kønshormonerne at svinge lidt.
De første tegn på, at du er i begyndende overgangsalderen (Præmenopause), kan være:
Dit humør svinger lidt mere end det plejer
- Du har fået PMS, eller forstærket PMS
- Du har fået migræne eller hovedpine, eller det er blevet værre.
- Vægten stiger og det er sværere for dig at smide de ekstra kilo.
- Du vågner op midt om natten.
- Du har enkelte hede- og svedeture, særligt om natten og særligt i forbindelse med din menstruation.
Tag det du mærker alvorligt og vid, at med denne viden har du det allerbedste udgangspunkt for, med den rette indsats, at passe allerbedst på dig selv.